Optjening og afholdelse følger to perioder
Ferieåret går fra 1. september til 31. august året efter. Ferieafholdelsesperioden begynder samme dag, men fortsætter til 31. december året efter. Du optjener altså i en periode på 12 måneder og har en afholdelsesperiode på 16 måneder.
| Periode | Start i eksemplet | Slut i eksemplet |
|---|---|---|
| Ferieår: optjening | 1. september 2026 | 31. august 2027 |
| Ferieafholdelse | 1. september 2026 | 31. december 2027 |
Perioden fortæller ikke alene, hvor mange betalte feriedage du har tilbage. Kontrollér optjente og brugte dage særskilt, og aftal placeringen af ferien med arbejdsgiveren. Eventuel overførsel eller udbetaling følger særlige regler.
Indhold i guiden
Ferieåret fra september til august
Det almindelige ferieår løber fra 1. september til 31. august. Det følger altså ikke kalenderåret. Hvis du fører din egen oversigt fra januar til december, skal du stadig kunne forbinde de optjente dage med det relevante ferieår. Kalenderåret kan være praktisk til et husholdningsbudget, men er ikke den samme periode som ferieoptjeningen.
Et ferieår, der begynder 1. september 2026, slutter 31. august 2027. Ferieafholdelsesperioden for dette ferieår fortsætter til 31. december 2027. Skriv hele årstallet i din plan. Forkortelser som årets ferie eller gammel ferie kan let skabe forvirring omkring nytår, især hvis du samtidig har skiftet arbejde eller har en særskilt saldo med overførte dage.
Afholdelsesperiodens ekstra måneder
At afholdelsesperioden fortsætter efter august betyder, at ferie kan planlægges efter optjeningsårets slutning. Det betyder ikke, at alle saldi altid frit kan blive stående til et ubestemt senere tidspunkt. De gældende regler og aftaler om overførsel, feriehindring eller udbetaling skal vurderes særskilt. En restsaldo er derfor et signal om at planlægge og kontrollere, ikke om at ignorere fristen.
Brug efteråret til en konkret afstemning. Find de dage, som stadig tilhører det afsluttede ferieår, og se, om der allerede ligger en aftale om deres anvendelse. Hold den nye optjening adskilt. På den måde undgår du at bruge en samlet saldo som begrundelse for en plan, hvor de ældre dage faktisk bliver glemt frem til årets sidste lønkørsel.
Optjening i hele og delvise måneder
Ved almindelig optjening er udgangspunktet 2,08 betalte feriedage pr. måned og 25 dage ved et helt års ansættelse med optjening. Brug den konkrete ferieopgørelse ved delvise måneder og perioder uden optjening. Du bør ikke tælle en ansættelse fra midten af en måned som en hel måned, alene fordi der findes en lønseddel for den.
En enkel beregner med hele måneder er nyttig som overslag. Seks hele måneder giver 12,48 dage efter månedsmodellen. Et helt optjeningsår skal ses som 25 dage, så du bør ikke gøre forskellen mellem 24,96 og 25 til en udokumenteret fejl. Afstem med lønsystemets måde at opgøre året på, og undersøg større afvigelser i stedet for kun at fokusere på afrunding.
Et regneeksempel på en løbende saldo
Forestil dig, at din ferieoversigt efter seks hele optjeningsmåneder viser 12,48 dage optjent i den forenklede model. Du har allerede holdt fem dage fra denne saldo. Resten er 7,48 dage. Hvis du derefter planlægger yderligere fem dage, er den forventede rest 2,48 dage, før ny optjening eller korrektioner bliver medtaget.
De tre tal skal have deres egne navne: optjent, brugt og planlagt. Hvis den planlagte ferie allerede er reserveret i arbejdsgiverens system, skal du ikke trække den fra endnu en gang i en saldo, der viser disponible dage efter reservation. Bed om at få forklaret, om oversigten viser bogført saldo eller forventet saldo. To systemer kan vise forskellige tal, fordi de svarer på forskellige spørgsmål.
To samtidige saldi
En medarbejder kan have fem dage fra en tidligere periode og otte dage fra den nye. Summen er tretten dage, men datoerne og anvendelsen bør fortsat fremgå hver for sig. En samlet ferieplan med ti dage i en senere måned siger ikke alene, om alle de relevante frister bliver overholdt. Planen skal matches med saldoerne.
Lav eksempelvis en kolonne med saldoens periode, en med disponible dage og en med planlagt anvendelse. Hvis de fem ældre dage knyttes til en konkret godkendt ferie inden den relevante frist, bliver det lettere at se, hvad der er tilbage af de nye dage. Denne opdeling er en praktisk kontrolmetode. Den er ikke en automatisk afgørelse af, hvilken rækkefølge arbejdsgiverens system bruger ved afholdelse.
Feriedage og feriebetaling er forskellige størrelser
En saldo i dage fortæller om ferie, men ikke nødvendigvis hvad der kommer ind på kontoen under ferien. Der kan være ferie med løn eller feriepenge, og skift i ansættelse kan betyde, at betalingen kommer fra en anden kilde end den aktuelle arbejdsgiver. Derfor bør du føre kroner og dage i adskilte spor.
Skriv ved den planlagte ferie, om du forventer almindelig løn, en feriepengeudbetaling eller et løntræk. Brug beløbene fra din konkrete opgørelse. En dag har ikke automatisk samme økonomiske værdi i alle perioder, hvis arbejdstid eller indkomst har ændret sig. Det er især vigtigt ved deltid og jobskifte. Planlægningen af fridage er først økonomisk gennemarbejdet, når du også ved, hvordan perioden finansieres.
Feriefridage og andre fridage
Feriefridage, særlige feriedage og afspadsering bør ikke ukritisk lægges sammen med ferielovens almindelige saldo. De kan have andre betingelser, optjeningsmåder og frister. Det er forståeligt at ønske ét samlet tal for alle fridage, men en sådan sum kan blive misvisende, hvis nogle dage skal aftales eller bruges anderledes end andre.
Opret derfor separate linjer. Vis ferielovens ferie, eventuelle ekstra dage og afspadsering med deres egne navne. Tilføj først en samlet plan, når du ved, hvordan hver type kan anvendes. Hvis et system viser timer frem for dage, skal omregningen også forklares. Brug ikke automatisk 7,4 timer pr. dag i en deltidsaftale eller en anden arbejdsrytme, medmindre det faktisk er det grundlag, ordningen benytter.
Jobskifte midt i ferieåret
Ved et jobskifte skal de gamle saldi og den nye optjening kunne forbindes, uden at de blandes sammen. Gem sidste ferieopgørelse hos den tidligere arbejdsgiver. Undersøg hvor betalingen til de ikke-afholdte dage fremgår, og hvordan den planlagte ferie håndteres hos den nye arbejdsgiver. Et jobskifte nulstiller ikke behovet for at holde styr på perioderne.
Hvis du eksempelvis starter i et nyt job i februar, er februar ikke begyndelsen på et nyt almindeligt ferieår. Din oversigt skal stadig relatere til september og august. Har du dage eller feriepenge fra det gamle arbejde, bør de stå særskilt, indtil du kan følge, hvordan de bruges. Ellers kan en ny lønseddel med en lille saldo få det til at se ud, som om tidligere optjening er forsvundet.
Fravær og ændringer i optjeningen
Ulønnet fravær og særlige ansættelsesforhold kan kræve en konkret kontrol af optjeningen. Det samme gælder, hvis lønkontoret har rettet en registrering bagud. En beregning med tolv uafbrudte optjeningsmåneder kan ikke bruges som fuldt facit, hvis forudsætningen ikke passer. Se på månederne og registreringerne, før du vurderer saldoen.
Lav en tidslinje med ansættelse, lønnet fravær, ulønnet fravær og eventuelle korrektioner. Formålet er ikke at afgøre alle rettigheder selv, men at stille et præcist spørgsmål. Hvis der mangler 2,08 dage i forhold til dit overslag, kan du eksempelvis undersøge, hvilken måned forskellen knytter sig til. En afgrænset periode er lettere at kontrollere end en generel uenighed om hele ferieåret.
Afstem ferieplanen med arbejdsgiveren
En personlig kalender er ikke det samme som en godkendt ferieaftale. Hold ønskede datoer adskilt fra aftalte datoer, og se efter, om reservationen er registreret i det system, der styrer løn og saldo. Dobbelt registrering eller manglende reservation kan skabe en forskel mellem din egen plan og den saldo, lønkontoret viser.
Når en ferie ændres, bør begge dele blive opdateret: kalenderen og den økonomiske oversigt. Hvis fem planlagte dage aflyses, men stadig står som reserverede, ser din disponible saldo for lav ud. Hvis datoerne flyttes til en anden ferieafholdelsesperiode, skal du kontrollere om den samme saldo stadig kan bruges. Små administrative ændringer kan derfor have betydning for et ellers korrekt regnestykke.
En fast rutine gennem året
En enkel ferierutine kan bestå af en kontrol efter årets start, før sommerferien og igen i efteråret. Notér saldo pr. periode, kommende godkendt ferie og den forventede betalingskilde. Gem det seneste udgangspunkt, så du kan forklare ændringer fra en opgørelse til den næste. Det er mere nyttigt end kun at kontrollere saldoen, når en rejse allerede er bestilt.
Brug feriedageberegneren til et overslag med hele måneder og guiden om ferie ved jobskifte, når en ansættelse ændres. Lad arbejdsgiverens faktiske registrering og gældende regler afgøre de situationer, som en enkel beregner ikke kan rumme. Med en tydelig opdeling mellem optjening, afholdelse, reservation og betaling bliver ferieplanen både lettere at læse og lettere at føre ud i livet.
