Indhold i guiden
Sådan bruger du beregneren
Sæt målet i kroner og vælg en realistisk dato. Sammenlign derefter det krævede beløb med dit rådighedsbeløb. Hvis planen presser budgettet, kan du forlænge perioden, sænke målet eller ændre udgifterne. Regn på et beløb, du kan holde hver måned, frem for at være afhængig af en usikker bonus.
Formel og beregningsgrundlag
Et konkret regneeksempel
Et mål på 30.000 kr., en start på 6.000 kr. og 12 måneder kræver 2.000 kr. pr. måned. Det er 24.000 kr. i nye indbetalinger.
Det skal du være opmærksom på
Ingen renter, afkast, gebyrer eller inflation er medregnet. Resultatet er en betalingsplan.
Sæt et konkret mål
Et opsparingsmål virker bedst, når det har et beløb og en dato: 30.000 kr. til en buffer inden næste sommer, 15.000 kr. til en ferie i juli eller et indskud til en bolig om tre år. Beregneren viser, hvor meget du skal lægge til side hver måned. Passer beløbet ikke ind i dit rådighedsbeløb, kan du justere målet eller tiden.
Automatisér opsparingen
Den mest effektive vane er en fast overførsel til en opsparingskonto lige efter lønudbetalingen. Så skal du ikke beslutte dig hver måned, og pengene bliver ikke brugt ved et uheld. Får du løn hver 14. dag, kan du lade den tredje udbetaling i nogle måneder gå direkte til opsparing – se budget med 14-dages løn.
Renter og inflation
Beregneren medregner hverken renter eller prisstigninger. Over få år betyder det mindre, men over længere tid kan inflationen gøre et mål dyrere. Skal du spare op over mange år, så overvej at hæve målet en smule. Løn og inflation-beregneren viser, hvordan prisstigninger påvirker købekraften.
Eksempler og beregningsgrundlag
Dit månedlige opsparingsbeløb
Træk det, du allerede har, fra målet, og del med antallet af måneder. 24.000 kr. over 12 måneder kræver 2.000 kr. pr. måned.
En buffer til nødvendige udgifter
Mange sigter efter nogle måneders faste udgifter. Se guiden om nødopsparing for en metode.
Beregning uden renter
Beregningen er en enkel betalingsplan uden afkast.
